Forside / Viden

Viden

Hvor kan man lære mere om planlægning, design og drift af termonet?

Mange kommuner, rådgivere, forsyningsselskaber og projektudviklere efterspørger mere viden om termonet. Uden adgang til praktisk anvendelig og troværdig viden bliver udviklingen langsommere – også i de områder, hvor teknologien kan gøre størst forskel.

COOLGEOHEAT II arbejder derfor med vidensformidling gennem digitale ressourcer, vejledninger, undervisningsaktiviteter og en årlig sommerskole. Projektets videns- og undervisningsplatform skal gøre det lettere for studerende, forskere, praktikere og myndigheder at få adgang til metoder, værktøjer og erfaringer fra konkrete projekter i Danmark og Sverige. 

COOLGEOHEAT II udvikler i skrivende stund en sommerskole og en digitale vidensplatform. Når de to produkter er færdige vil de blive tilgængelige her på siden. 

Hvis du i mellemtiden vil lære mere om termonet i Danmark, kan du kontakte Termonet Danmark. For internationale perspektiver kan du orientere dig hos Thermonet Europe og European Heat Pump Association.

COOLGEOHEAT-publikationer

Cross-border development of thermonet for sustainable heating and cooling in Sweden and Denmark, Kyle & Värme #3/2026

link til artiklen er på vej

Inspirerende læsning

Bygningsintegreret varme- og køleforsyning til fremtidens resiliente byer / Arbejdet med at fastlægge gangbare forretningsmodeller for 5GDHC i COOLGEOHEAT II projektets arbejdspakke HO4 (forretningsmodeller) bygger videre på resultaterne fra projektet ”Vedvarende, bygningsintegreret varme- og køleforsyning til fremtidens resiliente byer”, der blev gennemført med støtte fra EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram i Danmark). Du kan læse rapporten (link ovenfor), hvor kapitel 8 om forretningsmodeller er at finde på side 56.

Modelica by Example / Dette er en letlæselig introduktion til Modelica som anvendes i projektets arbejdspakke HO3 (beregningsværktøj). Modelværktøjet Modelica er velegnet til temperatur- og strømningsberegninger på komplekse, forbundne systemer såsom fjernvarmenet eller i dette tilfælde. Partnerne i COOLGEOHEAT II arbejder på, at udvide Modelica med værktøjer til energiberegning på jordvarmeboringer og uisolerede rørnet.

Advanced Hybrid Model for Borefield Heat Exchanger Performance Evaluation, an Implementation in Modelica / Projektets arbejde med implementering af borehulsmodeller i Modelica læner sig betydeligt op ad ovenstående konferenceartiklen af Picard og Leuven fra 2014.

5th generation district heating and cooling systems: A review of existing cases in Europe / Ovenstående artiklen af Buffa et al. fra 2019 beskriver og opsummerer, i teknisk detalje, de forskellige varianter af 5GDHC (5th generation district heating and cooling) i Europa. I dette projekt begrænser vi os til kollektiv forsyning, hvor et enkelt rørnet leverer både varme og køling og hvor temperaturerne på nettet svinger omkring den gennemsnitlige jordtemperatur. Forbrugerne forsynes med varme og køling ved hjælp af individuelle jordvarmepumper med mulighed for passiv køling.