Hvordan skaber vi trygge rammer for investering, ejerskab og drift af termonet?
Selv når teknologien fungerer, kan udbredelsen bremses af usikkerhed om finansiering, ejerskab, drift og regulatoriske rammer. Det gælder især for nye kollektive energiløsninger, hvor roller og ansvar ofte går på tværs af traditionelle skel mellem bygningsejere, forsyninger og investorer.
COOLGEOHEAT II samler erfaringer fra danske og svenske termonet-projekter og udvikler forretningsmodeller for ejerskab og drift. Arbejdet omfatter både finansiering, organisation, risikofordeling og nationale rammevilkår. Formålet er at give kommuner, forsyningsselskaber, energifællesskaber og private aktører et stærkere grundlag for at vurdere og realisere nye projekter.
Sustain er partner i COOLGEOHEAT II og arbejder blandt andet med finansieringsmuligheder og investeringsrammer for termonet.
Du kan læse mere her.